I forbindelse med udvidelse af de danske domæner med æ ø å - har vi erhvervet forskellige domæner for nogle af vores kunder.

Nogle af dem - med henblik på at benytte dem som e-mail adresser når det bliver teknisk muligt.

Indtil da vil det være muligt at leje domænerne.
opt

Links

domæne, domæner ,udlejning, domæneudlejning, leje, køb, salg, År,25år, lørdag, spørgsmål, åben, drøm, forstå, grå, præcis, trøfler, tømmermænd, tømre, ægte, gås, møder, sådan, gær, ældrepleje, ældreomsorg, ørkenrotter, røg, vedclassenshave, classenshave, kunstmalerne, wagthedog, 25år , 50år, 30år, 18år, 40år

Kunstmaler.dk

Tranestald
Domæneudlejning

Overskrifter: Gær

Beskrivelse af Gær

En mikroskopisk svamp, som pimært anvendes som hævemiddel i brød. Ølgær og bagerigær er de mest almindelige gærtyper. Sammen med ilt omdanner gær sukker til vand og kuldioxyd. Når gær tilsættes mel, som er rigt på gluten, bliver kuldioxyden lukket inde i gluten, hvilket får dejen til at hæve. Jo lavere temperaturen er, desto længere tid vil det tage for dejen at hæve. Gær bliver aktivt mellen 25¤ og 28¤.

HVAD ER GÆR?

Forside
Generelt om
mikroorganismer

Undervisningsforløb

Ordliste


Svampe er heterotrofe eukaryote. De mikrobiologiske svampe kan deles op i to grupper: skimmelsvampe, der er flercellede og aerobe
gærsvampe, der er encellede og fakultative aerobe.


Gærsvampe kan yderligere deles op i tre klasser: Ascomytes – ascospore, som kønnet formering.
Basidiomycetes.
Deuleromycetes – minus kønnet formering, afvegative, knopskydning.

Gærs formering:


Den lille cirkel viser den ukønnede formering. Gærcellen formerer sig ved knopskydning.
Den store cirkel viser den kønnede formering. Gærcellen danner ascosporer, som frigives. Sporen smelter sammen med en anden spore fra en anden gærcelle, og derved bliver de to sporer til en ny gærcelle.

Gærsvampe ernærer sig fra let tilgængelige kulhydrater. De kan leve som snyltere i jordbunden, på søde frugter samt i mennesker og dyr.

Gærsvampe er udstyret med enzymer, der giver mulighed for både aerob og anaerob energiudnyttelse. Gærsvampen fortrækker dog, at der er ilt tilstede, da den får mere energi ud af kulhydraten.

Gæringsprocessen: C6H1206 ==> CO2 + CH3OH2OH + energi (2 ATP)

Respiration: C6H1206 + 602 ==> 6CO2 + 6H2O + energi (36 ATP)

Bagegær (Saccharomyces cereviseae) er en encellet organisme. Den udgøres af mikroskopiske celler, som er kugleformede og med en diameter på ca. 10 mikrometer (=1/100mm). Som hovedregel formerer bagegær sig ved knopskydning (ukønnet), men under specielle omstændigheder danner den fire celler (spore) inden for en enkelt celle. Disse sporer kan hver for sig give ophav til nye gærceller.
Den enkelte gærcelle er omgivet af en tyk cellevæg, og i cellens indre findes en cellekerne, som indeholder den genetiske information.
For gærsvampens vedkommende er man ikke i stand til at give et entydigt svar på spørgsmålet om de er primitive eller reducerede. Forstenet materialer af svampe er meget sjældent. Gærsvampens encellede opbygning tyder umiddelbart på en oprindelig type. På den anden side er gærsvampenes levevis meget specialiceret, nemlig i vid udstrækning omsætningen af forskellige koncenterede kulhydrater. Til denne omsætning er de forskellige gærarter udstyret med et ofte meget specialiceret enzymapparat, som ikke umiddelbart kan betragtes som primitivt. I spørgsmålet om gærsvampene som primitive eller reducerede typer hælder de fleste forskere i dag nok til den sidste mulighed. Men det er et vurderings spørgsmål, ikke noget der kan bevises.